top of page
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • LinkedIn

Træthed handler ikke altid om søvn

Forfatters billede: Lene Marie FaberLene Marie Faber

Kender du til at føle dig træt i kroppen? Nu mener jeg ikke den slags søvnighed, hvor det svier i øjenkrogen og du føler en overmandende trang til at lukke øjnene ... men hvad mener jeg så?


Jeg vil en anden vej rundt om din træthed, for din hjerne bliver også træt og her handler det heller ikke nødvendigvis om manglende søvn, skønt den kan give dig samme udslag i form af manglende overblik og fokus.

Søvnen er ofte det første vi taler om ifm. træthed hos mennesker, der er ramt af stress, men der kan være andre årsager ...

Det er nemlig en hård tjans, sådan at være ramt af stress. Det tager hårdt på kræfterne, for kroppen bruger enorme mængder energi på at opretholde dit alarmberedskab (uanset der er en akut eller du gennem længere tid har været plaget af dine tankers uransagelige veje).


Præcis som din bil har brug for strøm, diesel eller benzin, har din krop og hjerne ligeledes brug for mad, for at kunne fortsætte dagens tankevirksomhed og øvrige fysiske gøremål.


Mad er næring, mad er brændstof, mad er byggesten og det er ikke ligegyldigt, hvilken mad du spiser. Mange af vores råvarer er i dag udpinte, fiber- og vitaminfattig og får du ikke næring nok, bliver du ganske enkelt afmattet under en stressbelastning.


Både din krop og din hjerne har derudover i særlig grad brug for væske, dvs. vand, for at kunne rense ud, optimere dine organer samt alle de små stier og passager, der udgør dit ganske system.


Din krop består af omkring 60% vand. Der skal derfor af gode grunde en hel del til at bibeholde et fornuftigt energiniveau, udskille affaldsstoffer, hydrere celler og organer osv.


Derfor! Når du føler dig træt, udkørt, kørt over, mast, blank, drænet eller hvordan ellers din krop kalder på din opmærksomhed, så prøv at spole tiden blot et par uger tilbage og se om du kan huske, hvordan, hvor tit, hvor meget samt hvad du har spist og drukket? Jeg vil tænke, der for langt de fleste er en del at hente ved at sætte ind netop hér.


Er det svært at gennemskue eller overkomme, hvordan du får sat din hverdag i system, så ræk ud for hjælp. Jo længere nede, du ligger på energibarometeret, jo længere er der til du igen føler dig let, frisk og balanceret ... helt forståeligt kan det virke uoverskueligt, men også dét er der råd for.


Hvis noget i teksten rammer dig et ærligt sted, er du allerede et skridt videre i forhold til at passe på dit helbred. Ræk ud, hvis du har spørgsmål og vid, at der meget snart kommer en workshop om søvn her i vores lille univers - Pas godt på dig ♥


Kærligst,


Lene Marie Faber

Specialist i stress & mental sundhed


Vintage sengemiljæ
Træthed handler ikke altid om søvn ...

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Opmerkingen


bottom of page